søndag den 26. oktober 2014

Jalousi 2

Han kravler op i sengen til mig. Jeg kan mærke det fordi madrassen ryster under mig. Han kysser mig på munden. Er jeg okay. Splittes i to halve indeni. Jeg vil løfte næven og smadre den så hårdt jeg kan ind i hans spørgende ansigt. Råbe noget grimt. Den anden halvdel vil græde, trøstes og ligge i ske. Men selvom jeg prøver, kan jeg ikke. Han føles langt væk bag de lukkede øjne. Jeg bliver nødt til at køre, siger han. Da døren smækker beslutter jeg mig for at tabe mig de 14 kilo jeg vejer for meget. Bagefter spiser jeg Thüringer æbletærte med cremefraiche og går ud og knækker mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar