søndag den 26. oktober 2014

Jalousi

Vi kørte vores helt eget løb, sagde hun. Om dengang hun og min mand var til fest sammen. Dengang hvor han mødte op på trappestenen med bræk på trøjen. De hælder drinks op igen idag. Hun har en let latter, der kvidrer og kvæler mig. Hvor sjov vil I have mig, spørger hun og ler. Mens drinken fyldes i glasset. Så sjov som muligt siger han. Vi taler sammen alle fire. Jeg siger ikke så meget. Ordene sidder fast i halsen på mig og æder mig op indefra. Hvorfor ser han kun på hende når han taler. Hun er ikke særlig pæn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar