Vrede

Vrede er den skabende kraft, den handlende. Vrede giver mig energi og styrke til at stramme op på mit slatne ego. Nok er nok. Ikke mere selvpineri, ikke flere episoder. Jeg er bedre end det. Jeg er stærkere end det, jeg skal vise ham. Vreden iklæder mig et køligt skjold, hans ord og handlinger preller af. Han spurgte ikke engang, han tog bare afsted. Efterlod mig med to pakker penicillin og en baby. Som om det var en menneskeret at tage til julefrokost. Er du klar over hvor træt jeg er af dig, skreg jeg ham ind i hovedet. Dirrende hænder, adrenalin når det er bedst. Følte en underlig ro, da jeg var færdig. Tavsheden, der fulgte var nærmest befriende, ikke tyngende, som den plejer. Men jeg ved, at det er en stakket frist. Lige pludselig emmer energien ud, og efterlader mig med et tomt hul i brystet. Erkendelsen af, at hans forbrydelse ikke matcher straffen, rammer hårdt, det ved jeg fra tidligere. Jeg har ret, han opførte sig tåbeligt. Han skylder mig at sige undskyld, jeg forstår dig, jeg beklager. Men budskabet forsvinder i den eksplosive strøm af ord. Vrede er den handlende kraft for mig, men den lammer mine omgivelser og sårer mine nærmeste. Vender tilbage som en boomerang og får mig ned med nakken. Men indtil da, nyder jeg skuldrenes befriende lethed.