Ensomhed

Jeg husker ikke hvad vi talte om. Men jeg husker hans læber og hans opmærksomme øjne bag det mørke brillestel. Han var egentlig ganske pæn. Jeg husker det mørke landskab i farten, den rytmiske dunken fra statsbanerne under os. Hans spejlbillede i den beskidte rude, når jeg måtte fjerne blikket fra hans bløde mund. Det var ikke seksuelt. Det var en higen efter nærhed og samhørighed, efter ømheden i det første kys. Jeg husker varmen i min krop, togets hvinende bremser og barnet, der sparkede i min mave.