Skibet er ladet med

Jeg har en uro i kroppen. Traver hvileløst ind og ud af rum, åbner køkkenskabe. Bliver mødt af den samme pakke rugbrød og udvalg af konserves som for tyve minutter siden. Ender med et skåret æble. Dypper det i bægeret med vanillesukker. I starten bare et lille dyp. Senere grådigt og gravende. Æblebåden sejler i pendulfart med bjerge af vanillesukker. Frem og tilbage med nærmest rytmisk bevægelse, indtil bægeret er tømt for syntetisk pulver. Kigger ned af mig selv og det fine sneagtige lag, som æblebåden har smidt af sig i farten. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om æbler. Går i seng samme aften med vanilleduftende patter.