Søren Ryge

Sutter du ikke min pik, spørger han med lige dele håb og humor. Jeg havde frygtet han ville spørge. Af en eller anden grund kan jeg altid mærke, når spørgsmålet trænger sig på. Så er det noget med ikke at sidde for tæt i sofaen. På den måde kan jeg vinde lidt tid, trække pinen ud før den kulminerer i, enten afvisning, eller med mig på alle fire på den gråstribede pude. Det handler om at vide hvor grænsen går. Hvor mange afvisninger en mand kan bære, hvor mange der er ret og rimeligt. Kunsten er, at vide hvornår man må ofre sig for husfredens skyld og udføre et modvilligt stykke arbejde. Men du skal komme hurtigt, for jeg er træt og baby vågner snart. Puden ligger forkert, lige et øjeblik. Det er også en lorteelastik, den kan jo ikke holde en hestehale, øjeblik. Du lover, du kommer hurtigt, ikke. Jeg lytter til Søren Ryge, der går rundt i sin overdimensionerede have og snakker om skvalderkål. Min mund arbejder automatisk, op, ned, rundt, hånden masserer. Jeg er ude af træning, kæberne værker allerede. Kig på mig, befaler han og jeg ser ind i hans liderlige øjne. Det breder sig som pesten. Kvæler alle de små grønne spirer, hvis man ikke passer på, siger Søren. Bare han snart er færdig. Han stopper mig, da han er lige ved at komme. Skal jeg ikke lige kneppe dig, spørger han kælent. Det skal han ikke. Ordene snapper ud efter ham, snerrer og hvæser af hans oprejste lem. Hans øjne ser forskrækkede ud, inden han lukker dem. Fem sekunder efter får han udløsning i min mund. Men forløsningen udebliver. Kvalt af min hårde tone. Det er spildt arbejde, siger Søren og ser opgivende på et blomsterbed, hvor skvalderkålen for længst har taget over.