Du bliver altid lidt bitter når du drikker, bitter eller krigerisk, sagde jeg. Det kan godt være du har ret, svarede han. Og så landede den der, midt i mit indre kaos, uden skænderiets orgasmiske forløsning.
Han kan ikke komme det nærmere end det. Er det mig, spørger jeg. Går du og undertrykker din irritation i hverdagene, så du bliver nød til at klemme det ud mellem sidebenene på Bourgognen. Nej, svarer han. Ja, svarer han. Måske. Det tror jeg ikke. Skuldertræk. Smørret grin. Rødvinsblanke øjne.
Tilbage sidder jeg og smager på det beske, som pludselig forlod hans mund. Vi lader den ligge der imellem os. Men ude på badeværelset kan jeg alligevel ikke lade være. I smug begynder dissektionen af ord. Analysen er omhyggelig, konklusionen kendt på forhånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar