Min mor og jeg

Jeg fryser. Min mor siger, at vi ikke skal vente så længe, jeg skal lade være at skabe mig. Parkeringspladsen er næsten tom og det er begyndt at blive mørkt. Jeg kan næsten ikke mærke mine tæer i gummistøvlerne, jeg glæder mig. Hans forældre er søde, de har et bassin med karper i haven og hans far gav mig en nøglering. Jeg måtte selv vælge, han havde en hel kasse. Så kommer bilen. Lygterne fejer henover pladsen og min mor lyser op. Hun tager fat i min hånd og trækker mig fremad, mine tæer værker i støvlen. Men det er ikke ham i bilen, han har brændt os af, siger hun. Jeg kan høre noget fremmed i hendes stemme. Hendes mund trækker nedad og hendes øjne bliver hårde. Jeg kan ikke huske hans navn.